17 apr 2020

Overblik: Gratis online efter-, videreuddannelses- og opkvalificeringskurser inden for IT og teknologi fra Teknologipagtens partnere

Teknologipagten har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen bedt vores projektpartnere og samarbejdspartnere om at byde ind med gratis online efter-, videreuddannelses- og opkvalificeringskurser. Vi har samlet følgende liste, som vi håber, du og din arbejdsplads kan få stor glæde af, hvis du eller andre i organisationen er hjemsendt. OBS: Listen opdateres løbende, når vores partnere melder ind med nye kurser.

Mens mange har haft travlt med at få fuldtidsarbejde og hjemmeskoling/hjemmegående institutionsbørn til at gå op i en højere enhed, har andre været sendt hjem eller haft sværere ved at udføre deres arbejdsopgaver i denne tid.

 

 

Erhvervslivet har efterspurgt digitale efter-, videreuddannelses- og opkvalificeringskurser, så hjemsendte medarbejdere kan bruge Corona-tiden til opkvalificering. I samarbejde med Erhvervsstyrelsen vil Teknologipagten gerne hjælpe med at efterkomme dette ønske. 

 

 

Vi har derfor bedt projektpartnere og samarbejdspartnere om at byde ind med gratis online efter- og videreuddannelseskurser, som de enten selv udbyder eller af andre årsager kan anbefale. Vores mange samarbejdspartnere har heldigvis være gode til at levere gode input, som vi nu har den store glæde at dele med jer. 

 

 

For store kursusudbydere som fx IBM og Microsoft har vi lavet et udpluk fra deres store bagkatalog af kurser, som kan tjene til inspiration til, hvilke kurser de udbyder.  De steder, hvor der efter kursusudbyderen er lavet en markering med (indgang), indikerer, at der er tale om indgange til overordnede læringsportaler hos fx Microsoft og IBM. Her kan man med fordel gå direkte og finde relevante kurser, såfremt det lyder interessent.

 

 

Du kan enten selv danne dig et overblik i tabellen herunder, eller også kan du downloade listen lige her: Gratis online efter- og videreuddannelseskurser.

 

 

God fornøjelse – vi håber, I bliver (endnu) klogere, end I allerede var i forvejen, når I har haft lejlighed til at tage et eller flere af kurserne herunder.

 

 

Har du spørgsmål til listen? Eller er du enten projektpartner eller på anden måde en af Teknologipagtens samarbejdspartnere – og har du et gratis online efter-, videreuddannelses- og/eller opkvalificeringskursus, som du synes mangler på listen? Så tøv ikke med at skrive til Relation Manger Kasper Bentsen på kasper@teknologipagten.dk, så står han for den videre dialog.

 

OBS: Du søger ved at søge på bestemte nøgleord i søgningen lige over tabellen. Så vises alle kurser, der matcher det nøgleord (fx webinar), du har søgt på.