24 mar 2020

Minecraft: Education Edition bliver en del af Teksperimentet

Teknologipagtens undervisningsmateriale Teksperimentet skal efter planen nå endnu bredere ud i 2020 og årene frem. Men det skal også hele tiden udvikles, og derfor er det med stor glæde, at vi kan meddele, at Microsofts Education udgave af det populære spil Minecraft fra maj 2020 bliver en del af Teksperimentet.

Efter en succesfuld lancering og udmøntning af Teksperimentet i 2019 er fokus nu på yderligere udbredelse og udvikling af undervisningsmaterialet. Et af de nye tiltag bliver, at Minecraft: Education edition bliver en del af Teksperimentet, som er Teknologipagtens undervisningsmateriale.

 

Med Minecraft: Education edition drages eleven ind i et spilbaseret univers, der på kreativ vis kan understøtte læringsmål i stort set alle skolens fag. I arbejdet med Teksperimentets virkelighedsnære problemer, vil forløbet kunne bruges i enkelte fag, som dansk eller matematik, eller tværfagligt. Minecraft: Education edition vil som teknologi i Teksperimentet være med til at fremme børnenes kreativitet, teknologiske forståelse og handleevne, problemløsningskompetencer samt evner til at samarbejde. Platformen er nemlig helt frigjort fra de benspænd og barrierer, den fysiske verden normalt vil udgøre for børnene. Her kan de bygge alt – helt uden begrænsninger – og kan derfor dyrke fantasien og koble den til konkret problemløsning.

 

Omdrejningspunktet bliver Teksperimentets videobaserede undervisningsmateriale, hvor børnene både vil kunne bruge Minecraft for Education til at komme med deres bud på løsninger på konkrete problemer, mens materialet også vil udfordre børnene løbende, så de fx opfordres til at samarbejde med andre om at bygge prototyper, skabe simpel kunstig intelligens med agenter, kode elementer i deres løsninger eller noget helt fjerde.

 

Med sine mange læringsmuligheder passer Minecraft for Education med andreord perfekt ned i de ting, som Teknologipagten gerne vil med Teksperimentet, og vi glæder os til samarbejdet om at rulle det ud som en del af vores undervisningsmateriale i 2020.

 

Sådan kommer i gang med Minecraft: Education edition

Hvad skal I være opmærksomme i jeres kommune?

  • I skal have Windows 10, MAC eller iPad og Office 365 skolekonto.
  • Hvis I ønsker ubegrænset brugskal I ligeledes have Minecraft Education licens eller M365 A3 eller A5.
  • Alle har gratis prøvelicenser med Office 365 skolekonti (begrænset til 25 logins for lærere og 10 pr elev).
  • Download Minecraft for Education: aka.ms/download (Hvis I er tvivl om hvilke licenser I har, kan I rette henvendelse til it-afdelingen eller skriv til uddannelse@microsoft.com).

Hvor kan I hente inspiration og hjælp?

  • Deltag på Workshops. Disse annonceres løbende på Teknologipagtens hjemmeside: www.teknologipagten.dk. Alternativt holde øje med Microsoft Educations eventkalender på aka.ms/edudkevents.
  • Besøg aka.ms/MinecraftKursus for gratis online træning.
  • Inspiration og netværk med andre: Education.minecraft.net.