30 okt 2020

Deltag i Teknologipagten og Microsofts online teknologiworkshops

Er du lærer og har du lyst til at blive klogere på én af teknologierne på Teksperimentets hjemmeside i løbet af to online workshops? Så er Teknologipagten gået sammen med Microsoft Education om at udbyde workshops i november og december 2020. Foto: Fra en lignende workshop tidligere i 2020.

Teksperimentet er Teknologipagtens bud på et interaktivt undervisningsmateriale, som kan introducere elever på grundskolens mellemtrin til forskellige teknologier som Scratch, Micro:Bit og Minecraft: Education Edition.

 

Samtidig er formålet, at den forståelse, som eleverne får for de nye teknologier, skal kunne omsættes til konkret handling. Mere præcist er det et altoverskyggende formål, at eleverne skal lære at bruge teknologi til kreativ problemløsning.

 

Derfor tager opgaverne i Teksperimentet altid udgangspunkt i, at det er ægte problemstillinger ude i verden, der skal findes en løsning på. På den måde er det også lettere for både lærere og elever at forstå formålet med opgaven og dernæst at finde på en kreativ løsning på den.

 

Men vi ved samtidig også, at man ikke bare kommer i gang med at arbejde med teknologi på det niveau, vi gerne vil have, at eleverne kan opnå med Teksperimentet, hvis ikke både lærere og elever er godt klædt på til arbejdet.

 

Derfor er vi gået sammen med Microsoft Education om at udbyde to workshops, som er tilrettelagt som to sammenhængende sessioner, der fungerer som en umiddelbar forlængelse af hinanden:

 

Torsdag d. 26. november kl.14.15-16.30

I denne session har vi fokus på at klæde dig bedst muligt på, til at tage den valgte teknologi med ud i klassen. Det bliver en virtuel hands-on workshop. I går fra workshoppen med en opgave I kan arbejde med med jeres elever.

Torsdag d. 10. december kl.14.30-16.00

I denne session skal vi reflektere og samle op på den opgave I fik med fra workshoppen d.26. november. I kan stille spørgsmål og sparre med hinanden. I vil også få en juleopgave med derfra, som I kan bruge med jeres elever hvis I har lyst.

 

Og du, din kollegaer, din nabo og alle andre, der arbejder med målgruppen, er inviteret med!

 

Det bedste af de hele er, at det endda er gratis. Så hvis du går og overvejer, hvordan du kan komme i gang med at arbejde med teknologi og teknologiforståelse i din mellemtrinsklasse, bør du ikke snyde dig selv for denne chance.

 

Du kan vælge at arbejde med enten Minecraft: Education Edition, Micro:Bit eller Scratch. Underviserne vil være i stand til at hjælpe med alle tre teknologier.

 

Læs mere om, hvad du skal have forberedt før den første session den 26. november i dette blogpost fra Microsoft: https://pulse.microsoft.com/da-dk/making-a-difference-da-dk/education-da-dk/fa2-bring-kreativitet-og-kodning-ind-i-klassen-med-teksperimentets-forloeb/

 

Tilmeld dig til de to workshops her: TILMELDINGSFORMULAR