25 sep 2020

Anbefalinger og læringer: Digital opkvalificering i SMV’erne

Sammen med praktikere og eksperter mødtes vi både fysisk hos DTU Learn for Life og virtuelt den 25. august 2020 for at diskutere, hvordan vi får sat skub på den digitale opkvalificering i SMV’erne. Det er der kommet en række anbefalinger og læringer ud af, som vi i Teknologipagten har glædet os til at dele med jer. Foto: John Schnobrich/Unsplash.

Hvorfor sakker SMV’erne bagud på digitaliseringen, når digitaliseringen kan gavne både bundlinjen og medarbejderne?

 

Det satte vi os i Teknologipagten for at undersøge sammen med førende praktikere og eksperter, da vi den 25. august 2020 sammen med DTU Learn for Life og SMVDanmark afholdte et symposium under temaet ’Digital opkvalificering i SMV’erne.

 

På dagen var der både stærke oplæg fra SMVDanmark, DTU Learn for Life, Google og Hanne Shapiro, ligesom deltagerne mødtes på tre debatspor for at diskutere tre overordnede temaer:

  1. Hvem skal opkvalificeres først for at lykkes med digitaliseringen i SMV'erne? Er det ejerlederen, toplederen, mellemlederen eller medarbejderen?
  2. Hvad er de digitale nøglekompetencer, der kræves for en succesfuld digitalisering i SMV'erne? Er det viden om SEO, SoMe, e-handel, datadrevet marketing, systemintegration, AI, big data, blockchain, eller andet?
  3. Hvilke formater af digital opkvalificering imødekommer bedst SMV'ernes behov? Er det kurser, længerevarende uddannelse, e-learning, podcasts og andre digitale formater?

 

Efterfølgende har vi i Teknologipagten gennemgået alle input, tanker og læringer, som blev præsenteret på dagen. Og det har vi systematiseret som et samlet output, hvor du både får adgang til ny viden, anbefalinger og en række videoer.

 

Rapporten er lavet som et interaktivt magasinformat, hvor du kan klikke dig rundt i alle anbefalinger og åbne videoer og andet materiale direkte i magasinet. Rapporten er indlejret direkte her:

 

 

Du kan også tilgå rapporten her: Direkte link til rapport

 

Som opfølgning på symposiet har Teknologipagten netop annonceret et udbud til aktiviteter, projekter og indsatser inden, som på den ene eller anden måde sigter mod at accelerere den digitale opkvalificering ude i SMV'erne.

Du kan læse meget om udbuddet her: https://www.teknologipagten.dk/soeg-midler/oversigt-over-midler/aktuelt/digital-opkvalificering-2020