02 nov 2020

Initiativrig og selvkørende presse- og kommunikationskonsulent til Teknologipagten

Teknologipagten leder efter en presse- og kommunikationskonsulent til sekretariatet i Odense, som kan drive kommunikationsindsatsen fra A til Z.

Kan du udvikle, styrke og drive kommunikationsindsatsen, så Teknologipagten og dens mange projekter og partnere får en mere fremtrædende rolle? Og kan du samtidig mestre at stå i spidsen for både sociale medier, debatindlæg, hjemmeside, vidensformidling og understøtte kampagneaktivitet? Så er du måske den nye kollega, vi leder efter som presse- og kommunikationskonsulent i Teknologipagten.

Som vores nye presse- og kommunikationskonsulent får du ansvaret for Teknologipagtens eksterne kommunikation i samspil med et sekretariat bestående af dygtige kolleger med forskellige fagligheder. På tværs af medier og platforme sikrer du synliggørelsen af Teknologipagtens arbejde og på inspirerende måde formidler pagtens indhold, så endnu flere vil støtte op omkring målsætningerne.

Du vil i samarbejde med kommunikations- og pressechefen være ansvarlig for Teknologipagtens presse- og kommunikationsarbejde.

I dagligdagen vil du være ansvarlig for:

•    At producere indhold, stå for udviklingen og drive Teknologipagtens sociale medier, primært Facebook, Twitter og LinkedIn.
•    At være redaktør på Teknologipagtens kommunikationsprodukter.
•    At udvikle og eksekvere kampagneaktiviteter.
•    At udvikle og drive hjemmeside.
•    At kommunikere og markedsføre events.
•    At læse korrektur og give sproglig feedback på udgivelser, materialer mv.
•    At lave opsøgende pressearbejde og skrive pressemeddelelser i forbindelse med Teknologipagtens events, publikationer og nye indsatsområder.
•    At koordinere kommunikationsopgaver med sekretariatet og ministerierne bag Teknologipagten.
•    Diverse ad hoc kommunikations- og presseopgaver.

Du vil desuden indgå i et kommunikationsteam, der yderligere består af en presse- og kommunikationskonsulent for Fonden for Entreprenørskab, som er sekretariat for Teknologipagten. Sparring, samarbejde på tværs og gensidig understøttelse af vores forskellige områder når vi har travlt, er vigtige værdier for os.

Det er en forudsætning for stillingen, at du har en journalist- eller kommunikationsfaglig uddannelse og erfaring fra lignende stillinger.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

•    Er udadvendt, initiativrig, selvkørende og tager ansvar for egne arbejdsopgaver.
•    Har gode kommunikative evner og kan skrive både fængende og grammatisk korrekt til mange forskellige målgrupper.
•    Kan omsætte forskning og viden til let forståelige nyheder og historier.
•    Trives i en hverdag med mange opgaver og deadlines og er konstruktiv og løsningsorienteret i din tilgang til opgaverne.
•    Trives i en hverdag, hvor du i høj grad på egen hånd skal løse, udvikle og eksekvere opgaverne.

Vi tilbyder:
•    Stor indflydelse på planlægning og udførelse af egne arbejdsopgaver.
•    Mange udfordringer og god plads til selvstændige initiativer i en organisation med et spændende og dynamisk miljø blandt gode og engagerede kolleger.
•    En ung organisation med uformel omgangstone og højt til loftet.
•    Et job, hvor du sammen med kompetente kolleger kan gøre en forskel og være med til at løfte en vigtig samfundsudfordring.

Kontaktperson Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt kommunikations- og pressechef Sigurd Schou Madsen sigurd@ffefonden.dk eller tlf. 91 37 31 10.

Ansøgningsfrist Den 15. november 2020 kl. 12.00. Ansøgning, CV og gerne 1-2 eksempler på noget af det bedste eller mest relevante du har lavet sendes pr. e-mail til: hr@ffefonden.dk. Husk at anføre ”Initiativrig og selvkørende presse- og kommunikationskonsulent til Teknologipagten” i emnefeltet.

1. samtaler gennemføres onsdag den 18. november og 2. samtaler i uge 48. Der kan stilles opgaver som en del af ansøgningsprocessen.

Tiltrædelse, løn og ansættelsesforhold
Tiltrædelse primo januar 2021 eller efter aftale. Der er tale om en fuldtidsstilling, der aflønnes efter kvalifikationer.

Arbejdssted: Vores hovedkontor ligger i centrum af Odense, Ejlskovsgade 3D – kun få minutters gang fra banegården – og derudover har vi kontor ved Rådhuspladsen i København. Det daglige arbejde vil primært foregå på kontoret i Odense, men rejseaktivitet til events og lignende må forventes.

Om Teknologipagten
Teknologipagten skal styrke danskernes tekniske og digitale kompetencer til gavn for erhvervslivet og den enkelte, så̊ alle kan deltage i og være med til at udvikle samfundet i en teknisk og digital retning. Det handler om at få flere til at interessere sig for og uddanne sig inden for de såkaldte STEM­uddannelser og få flere til at arbejde med kompetencerne i praksis. Målgruppen er alle – helt fra skolebørnene og til de mest erfarne kræfter på arbejdsmarkedet. Teknologipagten er et samarbejde mellem regeringen, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, organisationer og andre aktører.