Om Videnskabsklubben

 

Mentorordningen i Videnskabsklubben er den første af sin slags i Danmark. I syv uger går elever fra 4. til 6. klasse til naturvidenskab i fritiden. Programmerne er udviklet af forskere og videnskabsformidlere. Hvert hold består af 12 miniforskere fra 4., 5. eller 6. klasse, 2-3 juniormentorer fra 8. til 9. klasse, samt mindst 3-4 seniormentorer fra gymnasiet. Der er ingen voksne og ingen lærere tilstede.

 

Videnskabsklubben er et gratis fritidstilbud, som lægger vægt på peer-to-peer undervisning, mentorskab, opnåelige rollemodeller, inkludering og medbestemmelse. Uden tilstedeværelse af voksne lærere skabes et læringsmiljø, der for alvor giver både miniforskere og mentorer et medansvar for succesfuld læring.

 

Senest opdateret 15/1-2021