Unge forskere konkurrencen

Ansvarlig projektpartner: Astra

 

Unge Forskere er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence for børn og unge. Konkurrencen samler elever fra hele landet og ønsker at finde, anerkende og udfordre de talenter, som er så afgørende for Danmarks fremtid. I 2019 modtog Unge Forskere mere end 1900 projekter fra både grundskoler og ungdomsuddannelser. Alle projekter vurderes af en fagligt stærk jury, der gennem flere etaper udvælger de projekter, der går videre til de regionale semifinaler og den nationale finale. Ved finalen åbnes dørende op for Science EXPO, hvor man, udover de 100 finalistprojekter, kan møde internationale deltagere samt 40 udstillende virksomheder, universiteter, museer og organisationer der viser det ypperste indenfor deres felt. Science EXPO inviterer skolebørn, gymnasieklasser og den øvrige offentlighed og giver inspiration til at fordybe sig indenfor STEM. Unge forskere er et afgørende led på langs af hele uddannelseskæden og har en klar sammenhæng med erhvervslivet.


Læs mere her.