Det Teknologiske Univers

Ansvarlig projektpartner: Experimentarium

Experimentariums vision er at blive ”vært for interaktiv formidling af ny teknologi” til skoler, familier, virksomheder og andre interessenter.
Der skal sættes turbo på formidling af viden om og forståelse for ny teknologi blandt børn, unge og voksne. Der skal sættes turbo på videndeling på tværs af forskellige teknologivirksomheder, og så skal virksomheder, forskere og udviklere i endnu større udstrækning være med til at kommunikere om teknologi.
Indsatsen omfatter etablering af et Teknologisk Mødested på Experimentarium og udvikling af innovative formidlingskoncepter med ny teknologi som omdrejningspunkt. Experimentarium byder ind med et helt nyt oplevelsescenter og skarpe formidlings-kompetencer og er lige nu i gang med at skabe rammerne omkring Det Teknologiske Univers i samarbejde med fonde og virksomheder m.fl.

Læs mere her.