Copenhagen Honours College

Ansvarlig projektpartner: Københavns Professionshøjskole

’Copenhagen Honours College’ er et uddannelsestilbud til de mest ambitiøse naturfags¬studerende. Uddannelsen understøtter at de studerende får et ekstra fagligt gear og styrker deres faglige selvsikkerhed. De studerende bliver trænet i at udvikle konkrete undervisningsforløb, og de får mulighed for at deltage i relevante forsknings- og udviklingsprojekter og for at fordybe sig i faglige og tværgående problemstillinger. Indsatsen er finansieret af Novo Nordisk Fonden med knap 28 mio. kr. over en femårig periode.