Tilbage til oversigten over Teknologipagtens artikler

29-03-2022

Vi er stolte af at sætte teknologi og digitalisering på dagsordenen

https://teknologipagten.imgix.net/03fhh51v/adobestock_396558081_16_9.jpeg



Gennem fire år har Teknologipagten været med til at få flere til at interessere sig for teknologi og digitalisering, uddanne sig inden for området og anvende kompetencerne i job. Det har vi gjort som paraply for en lang række projekter og aktører. Vi kigger nu tilbage på arbejdet og ser fremad for behovet, for at endnu flere danskere får teknologiske og digitale kompetencer bliver større og større. 

 

Med flere temaindsatser, engagerede projekter, netværksarrangementer, økonomisk støtte til en lang række events og meget mere, har Teknologipagten arbejdet med at fremme teknologi og digitalisering bredt i Danmark. Teknologipagten blev oprettet i 2018, og siden da har mange projekter, organisationer, virksomheder og uddannelser løftet i flok, og tiden er nu inde til at se tilbage på en indsats, som har involveret, inspireret og engageret mange danskere indenfor STEM, der på dansk står for Naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik.

 

Se videoen, der fortæller om vores indsats.

 

”Efter tre år med Teknologipagten som paraply for det teknologiske og digitale område er det tid til at gøre status. Over 900 aktører har med deres projekter og indsigter flyttet os til et nyt niveau, så vi i dag står et helt andet sted. Og nu skal vi tage næste skridt. Behovet for at sikre nuværende og næste generations teknologiske og digitale kompetencer har aldrig været større. Det gælder ikke mindst, hvis vi skal løse den grønne omstilling og mange andre af de store udfordringer, vi står overfor. Det ser vi os selv om en vigtig del af, og vi er klar til at tage handsken op” – siger Christian Vintergaard, CEO i Teknologipagten.

 

Lige nu sætter Teknologipagten fokus på ”Flere STEM-faglærte” med en eventrække, der strækker sig over foråret 2022. Der er allerede indsamlet meget værdifuld viden indenfor temaet, som du kan se på vores side med viden fra alle vores indsatser .

 

Udover den igangværende temaindsats, har Teknologipagten siden etableringen haft særligt fokus på flere områder: 

 

    • Grøn omstilling via teknologiske og digitale kompetencer.
    • Flere kvinder på STEM-uddannelser og i STEM-fagene.
    • EUD – flere STEM-faglærte.
    • Opkvalificering af den eksisterende arbejdsstyrke, herunder SMV’erne.
    • Styrke kvaliteten i projekter gennem netværk, evalueringer, ny viden og økonomisk støtte.
    • Igangsætte nye projekter til fremme af STEM i Danmark.

 

Teknologipagten består i dag af over 130 projekter og 900 aktører og har haft over 2 mio. deltagere fra 2018-2021. Derudover deltager over 100 organisationer, over 200 uddannelsesinstitutioner og knap 400 virksomheder med projekter.

 

Teknologipagten har også etableret egne indsatser og bl.a.  udviklet og gennemprøvet det første komplette undervisningsprogram inden for Teknologiforståelse i Folkeskolen under navnet Teksperimentet,  som lærerne kan anvende i deres undervisning. Teksperimentet har pt. været gennemført på cirka 100 skoler og af cirka 6.500 elever. Teknologipagten har i 2020 og 2021 også udgivet avisen Techie for børn på mellemtrinnet. Formålet med avisen er at skabe inspirerende undervisning i grundskolens STEM-relaterede fag. Den trykte avis er udsendt i 165.000 eksemplarer samt udgivet elektronisk.

 

Hvis Danmark skal bevare sin konkurrencedygtighed, sit velfærdssamfund og lykkes med den grønne omstilling, så har vi brug for massivt fokus på teknologi og digitalisering, så vi kan skabe de nødvendige løsninger for vores samfund. Derfor fortsætter Teknologipagtens vigtige arbejde.

Læs mere om Teknologipagtens projekter.