Tilbage til oversigten over Teknologipagtens artikler

23-11-2021

Nye vidensartikler om opkvalificering til grøn omstilling i SMV’erne

https://teknologipagten.imgix.net/pl1m5jjd/nyhedtemaindsatsopkvalgrønomstilling.jpeg



Teknologipagten afrunder temaindsatsen ”Opkvalificering til grøn omstilling i SMV’erne” med at udgive tre vidensartikler spækket med ny viden, konkrete råd og vejledning til den grønne omstilling.

 

I efteråret 2021 har Teknologipagten arbejdet med temaindsatsen ”Opkvalificering til grøn omstilling i SMV’erne”. Det har resulteret i en række udgivelser og aktiviteter inden for temaet, der blandt andet tæller en podcast, webinarerne STEM-kompetencer til den grønne omstilling og Digitale kompetencer til den grønne omstilling og et symposium.

 

Vi er dykket ned i temaet i samarbejde med flere videnførende organisationer heriblandt Dansk Erhverv, Dansk IT, Concito, Digital Lead, Energy Cluster Denmark, Lifestyle and Design Cluster, Ernst & Young, CopenX og Force Technology, der alle på forskellig vis har bidraget til indholdet i vidensartiklerne. Sammen med praktikere, projekter, videneksperter og andre interessenter har vi diskuteret, hvad grønne kompetencer er, hvilke nye teknologiske muligheder fremtiden byder på, og hvordan disse nye teknologier og muligheder kan kobles til en digital opkvalificering og vækst af danske SMV´er.

 

Teknologipagten har omsat den viden og de erfaringer, der er blevet delt gennem indsatsen, til konkrete anbefalinger til inspiration for fremtidige indsatser og projekter.

 

Anbefalingerne i vidensartiklerne tager udgangspunkt i energi-, digitaliserings- og tøj-, mode- og møbelbranchen, men de kan anvendes i andre brancher, da de i nogen grad er generelle og kan fungere som inspiration.

 

Læs introduktionssiden til temaindsatssiderne her.

 

Læs vores tre vidensartikler her:

 

 

Vi håber, at vidensartiklerne kan være med til at sikre og styrke den grønne omstilling i SMV’erne.

 

Er der spørgsmål til indholdet, så kontakt Casper Petersen, analytiker i Teknologipagten, på casper@teknologipagten.dk.

 

Rigtig god læselyst!